Malermestermessen

Vi er lige vendt hjem fra en rigtig god oplevelse på Malermestermessen i Nyborg.

Her fremviste vi en række modeller velegnet til malerbranchen og fik mødt en masse spændende folk.

Stor tak til alle der kiggede forbi standen.

Vi har forrygende travlt

Vi har forrygende travlt med at sende lifte ud til glade kunder og med at sikre os nye lifte til vores sortiment, for vi oplever desværre stadig et efterslæb efter COVID og manglen på computerchips. Forvent derfor lidt længere leveringstid på helt nye modeller.

Vi kan heldigvis fortsat præsentere et bredt og velassorteret udvalg på lager af lifte til enhver brug.

Kontakt os i dag eller kom forbi lageret i Kolding, så vi kan finde den rigtige model til netop din opgave 😊

Sommerferie? No problem!

Solen står højt på himlen, og hos Jøma nyder vi sommeren. Flere af os er på lidt veltrængt ferie, men vi holder fortsat åbent og sørger for, at der altid er folk på arbejde til at hjælpe dig.

Det er derfor fortsat muligt at få fat i serviceafdelingen og få foretaget reparationer på værkstedet i Kolding såvel som i marken.

Og der er selvfølgelig altid bemanding på lageret, hvor vi blandt andet har Genie, Dino og Leguan parat til øjeblikkelig levering.

Husk: Du kan altid booke en demo, så du er sikker på at få den rigtige lift med hjem.

Jøma deltager på malermestermessen i Nyborg

Vi glæder os til, at vi i uge 25 deltager i Danske Malermestres årlige messe i Nyborg.

Du finder os på stand 35-36 i Ny Vandrehal, hvor vi i år fremviser Dino trailerlifte, saxlifte fra Genie og et udvalg af Leguanmodeller.

På messen kan du høre mere om de forskellige lifte, samt bestille demonstrationer hos dig, når du ønsker det.

Vi ser frem til endnu en hyggelig messe og en masse besøg ved standen. 

Leguan forårs- og sommerkampagne

Vi gentager succesen og tager igen i år på turne med to af vores mest populære Leguanmodeller.

Du kan således opleve og afprøve Leguan 135 Neo og Leguan L190 i aktion hos dig.

Leguan er blandt de førende producenter af lifte til træbeskæring og maling- og facadearbejde og er med sit kompakte design og bæltefremdrift perfekte til både trængte arbejdsområder og al slags forårsvind og -vejr.

Læs mere om de to Leguanlifte her.

Vi har et stort udvalg af Leguanlifte på lager til strakslevering – så kontakt os på info@genielift.dk eller via kontaktformularen og bestil en fremvisning.

Nyt udstyr til Genie E-drive

Genie har lanceret deres nyeste tilbehørspakke Lift Tools til deres E-drive saxlifteserie med Dual Zone.

Lift Tools Panel Carrier-tilbehøret monteres på siden af kurven, og er en skinne til nemmere transport og håndtering af træ- og gipsplader.

Lift Tools Pipe Cradle-tilbehøret monteres inde i kurven, og består af 2 holdere til at transportere rør sikkert på en saxlift.

Det nye tilbehør er den første af sin slags, der er godkendt til saxlifte, og vi spår, at det bliver en stor succes.

Giv os et kald eller besøg os på lageret i Kolding. Så finder vi ud af, om din Genie skal opgraderes.

OBS!
Lift Tools Panel Carrier kan kun monteres på følgende modeller:

– GS1530, GS1532 E-Drive Dual Zone (bæreevne 45 kg)

– GS1930, GS1932 E-Drive Dual Zone (bæreevne 45 kg)

– GS2032, GS2632, GS3232 E-Drive Dual Zone (bæreevne 45 kg)

– GS2046, GS2646, GS3246, GS4046 E-Drive Dual Zone (bæreevne 90 kg)

Lift Tools Pipe Cradle kan kun monteres på følgende modeller:

– GS1530, GS1532, GS1930, GS1932, GS2032 E-Drive Dual Zone (bæreevne 97 kg)

– GS2632, GS3232, GS3246, GS4646 E-Drive Dual Zone (bæreevne 45 kg)

– GS2046, GS2646 E-Drive Dual Zone (bæreevne 200 kg)

Spritnye bomlifte på vej til lager

Så er Genies seneste bomlifte endelig landet i Danmark.

Vi har leveret den første S80J til Færøerne og modellerne S60J og S80J er på vej hjem til lager.

Udover at være lettere end langt de fleste bomlifte i den størrelse, kan de nye modeller bryste sig af nogle solide meritter:

– 300 kg i hele liftens arbejdsområde.
– Stabil bomopbygning der giver følelsen af en stabil lift at arbejde fra
– 10% lavere pris i forhold til S85XC
– Det lave flade tryk øger mulighederne for hvor liften kan benyttes
– Kompakt transport mål (sammenpakket længde på S80J er 2,27m. kortere end S85XC)

De første to danske S80J er allerede bestilt og skal snart ud til deres nye hjem.

Skal du være den næste til at tilføje en ny Genie til stalden?

Julehilsen fra Jøma

Så står julen for døren og med året gående på hæld, skal I selvfølgelig ikke snydes for en lille hilsen fra alle os hos Jøma.

Selvom corona stadig har spøgt, og Suez og chip-krisen har givet visse udfordringer, så har vi haft et rigtigt godt år, hvor vi har fået en masse nye spændende lifte hjem til sortimentet og har sendt tilsvarende mange ud til nye glade ejere.

Lageret bugner fortsat, og vi glæder os til at præsentere jer for endnu flere modeller i det nye år fra markedets stærkeste liftproducenter.

Vi er sikre på, at 2022 bliver endnu et godt år sammen med vores kunder og forretningsforbindelser.

Så fra hele holdet bag Jøma Lift Teknik skal der lyde et kæmpe

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Åbningstider mellem jul og nytår

Juledage eller ej – vi gør det muligt at få service og reservedele mellem jul og nytår.

Således har vi bemanding på, så du altid kan ringe efter kundeservice og få bestilt de reservedele, du står og mangler i webshoppen.

Vores åbningstider på værkstedet i Kolding over jul og nytår er som følgende:

 

– Fredag d.24/12 til og med søndag d.26/12: Lukket

– Mandag d.27/12 til og med torsdag d.30/12: 7.00-15.30

– Fredag d.31/12: Lukket

 

Vores medarbejdere er tilbage for fuld kraft igen mandag d.3/1.

Vi ses i det nye år.

Små gaver under træet

Ingen jul uden gaver – og vi har også lige to små styks til jer.

Og selvom navnet måske antyder noget andet, kan de nok desværre ikke være under et traditionelt dansk juletræ…

Til gengæld kan de to nye mini saxlifte fra Genie snildt komme gennem en almindelig dør – og det er jo selvsagt praktisk, hvis pladsen er lidt trang.

Genie GS1432m og Genie GS1932m er nu på lager, og I kan komme forbi og prøve dem, lige så tosset I vil.

Genie GS1432m:

  • Arbejdshøjde på 6,3 meter
  • Maks arbejdskapacitet på 227 kilo
  • Egenvægt 900 kg
  • Mål: H: 1,88 m. B: 0,81 m. L: 1,4 m.

Genie GS1932m:

  • Arbejdshøjde på 7,55 meter
  • Maks arbejdskapacitet på 227 kilo
  • Egenvægt 1179 kg
  • Mål: H: 1,97 m. B: 0,81 m. L: 1,4 m.

Skal du adoptere en lille Genie til familien her til jul?

Husk, at som med alle vores modeller er det godt at være ude i god tid med bestillingerne
– leveringstiden på nogle lifte kan fortsat variere meget.