Nyt Leguankatalog i samarbejde med Jøma Lift Teknik

Så er Leguan på markedet med et helt nyt katalog udarbejdet i samarbejde med Jøma Lift Teknik.

Heri kan du læse alt, du skal vide om de kompakte og alsidige 125, 135 Neo og L190 modeller, der er perfekte til vedligehold, malerarbejde og træbeskæringsopgaver.

Du kan læse hele kataloget lige her.

Book en fremvisning i dag

Foråret er så småt på vej, og det betyder hus, have- og skovarbejde i stor stil.

Vi har et stort udvalg af lifte, der kan imødekomme sæsonens udfordringer. Og vi viser dem gerne frem, før du beslutter dig for hvilken model, der er den rigtige for dig.

Du kan for eksempel booke en demo med de nyeste modeller fra Leguan, Genie og Dino.

Interesseret? Du kan opleve markedets bedste lifte i aktion på Nordager 24, 6000 Kolding – eller book en demonstration i dag på info@genielift.dk eller via kontaktformularen på vores hjemmeside.

Corona/COVID-19 update

Hos Jøma Lift Teknik er vi glade for, at vi igen kan byde indenfor og fremvise de nyeste lifte ude hos vores kunder.

Vi følger selvfølgelig fortsat myndighedernes anbefalinger og retningslinjer vedrørende COVID-19 og spritter af og holder afstand, og vi gør vores bedste for, at du som kunde i videst mulige omfang ikke vil opleve de store ændringer i service og kvalitet:

– Vores kundeservice og webshop er åben, og vi sender reservedele som normalt

– Vi kører stadig service og foretager reparationer i marken

– Værkstedet i Kolding er åbent for service og reparationer

– Der er igen mulighed for at booke fremvisninger af udvalgte modeller

Vi beder alle, der er i kontakt med vores medarbejdere i marken og på værkstedet i Kolding om at have særligt fokus på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, i særdeleshed med fokus på håndhygiejne og afstand til vores medarbejdere.

Jøma´s 10 gode råd til kørsel med lifte i vintervejr

  1. Opbevar om muligt liften indendørs til den skal bruges.
  2. Batteridrevne lifte bør altid stå til ladning, når de ikke bruges
  3. Bemærk, at i koldt vejr er der mindre kapacitet i batterier end normalt
  4. På lifte med forbrændingsmotor skal kølervæske frostsikres til ÷30°
  5. Hvis liften opbevares udendørs, sørg da for at afdække betjeningspanelerne, så de ikke bliver dækket med vand, sne og is
  6. Start gerne liften 10 min. før den skal bruges, så motor og hydraulikolie kan varme op for drift
  7. Ved transport af trailerlifte/lifte på trailer sørg da for at afdække liften så godt som muligt for at afskærme den for sne og vejsalt
  8. Kontroller at alle sikkerhedsswitch er fri for sne og is samt at de ikke er frosset fast før liften tages i brug
  9. Vær opmærksom på underlaget, der kan være glat i form af sne/is, da der kan derved opstå farlige situationer som for eksempel hvis liften ikke kan stoppe eller starter med at glide på skrående underlag
  10. Husk varm påklædning ved udendørs arbejde. Chillfaktoren mærkes ekstra hårdt, når man arbejder i højden, hvor der ikke er noget, der skærmer for vinden.

Populær Genie GS-4655 igen på lager

Den efterspurgte Genielift, model GS-4655, er igen på lager.

Vores fem første lifte fandt hurtigt nye ejere – og tilbagemeldingerne har været meget positive.

Og det forstår vi godt. GS-4655’eren er en miljøvenlig og stabil elektrisk sakselift, som med sine imponerende 16 meters arbejdshøjde og robuste konstruktion er velegnet til inden- og udendørs brug hvor pladsen er trang.

Med markedets krav til at kunne arbejde i stadig højere og trangere arbejdsområder, tilbyder Genie GS-4655 brugeren en fremragende kombination af arbejdshøjde og løftekapacitet med kraftfulde elektriske køremotorer, der maksimerer liftens produktivitet.

 

-Arbejdshøjde på 15,95 meter

-Maks arbejdskapacitet på 350 kilo

-Terrænegenskaber 25%

-Egenvægt 3700 kg

 

Du kan opleve en af markedets bedste sakselifte i aktion på Nordager 24, 6000 Kolding eller ved din egen virksomhed – book en demonstration i dag på info@genielift.dk eller via kontaktformularen her på siden.

Fortsat dag-til-dag-levering

Selvom den søde juletid er godt undervejs, står det ikke stille hos os, og vi kan fortsat levere dag-til-dag resten af året.

Udover vores kendte Genielifte har vi fyldt vores lagerhal med maskiner fra Dino, Leguan, IXOLIFT, Smart Group og Multi-Mover, så vi kan dække alle behov, der må opstå.

Giv os et kald eller skriv til os på 75 86 43 33 / info@genielift.dk – så finder vi den rette løsning til dig.

Corona/COVID-19 update

Hos Jøma Lift Teknik følger vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer vedrørende COVID-19.

De medarbejdere, som kan, arbejder hjemme, håndspritten er i brug, og vi holder afstand. 

Vi gør vores bedste for, at du som kunde i videst mulige omfang ikke vil opleve de store ændringer i service og kvalitet:

 

– Vores kundeservice og webshop er åben, og vi sender reservedele som normalt

– Vi kører stadig service og foretager reparationer i marken

– Værkstedet i Kolding er åbent for service og reparationer

 

Vi beder alle, der er i kontakt med vores medarbejdere i marken og på værkstedet i Kolding om at have særligt fokus på Sundhedsstyrelsens retningslinjer, i særdeleshed med fokus på håndhygiejne og afstand til vores medarbejdere.

Jøma tager dyrkning af urter op i højden

Hos Jøma Lift Teknik er vi stolte over at have leveret fem Genie GS2632 sakselifte til Nordic Harvest, som dyrker urter og grønt i op til 14 etagers højde i en af de tre haller ved Copenhagen Market – Europas største engrosmarked.

Vores samarbejdspartnere i Taiwan anbefalede Genieliftene til opgaven, og da liftene opfyldte alle vores krav til sikkerhed, brugervenlighed og arbejdshøjde, var der ingen tvivl om valget. Det er helt essentielt, at vi kan regne med vores lifte, når vi for alvor går i luften og skal til at høste for første gang i december, fortæller Flemming Dyring, Chief Commercial Officer i Nordic Harvest, som også fortæller, at liftene desuden bruges til opbygningen af det nye vækstanlæg.

Ny Genie hybrid til Lift og Løft

Udlejningsfirmaet Lift og Løft fra Hedehusene har fået leveret den første model af den nye Genie Z45FE 16-meter knækarmslift, som er det sidste nye skud på hybridstammen fra Genie.

Den nye Genie Z-45 FE bomlift giver med sine imponerende egenskaber brugeren rig mulighed for at placere sig rigtigt til arbejdet:

  • To driftsformer (diesel eller elektrisk) giver en kraftfuld ydelse på 4WD
  • Arbejdshøjde på 15,92 meter
  • Maksimal vandret rækkevidde på 6,94 meter
  • Up-and-over rækkevidde på 7,50 meter
  • 1,52 meter leddelt jib med en 135° lodret rotation
  • Maks arbejdskapacitet på 300 kilo

Liften passer perfekt til Lift og Løft, og er allerede sat i arbejde.

På billedet ses ejer af Lift og Løft, Lars Lynge Mejer, i selskab med Jørgen Martinsen, da vi leverede Lift og Løfts seneste tilføjelse til vognparken.